Hvad er et komposithegn?
Vi bliver tit spurgt om, hvad et komposithegn egentlig består af nu, hvor det er vedligeholdelsesfrit. Og svaret et ganske enkelt: genanvendt plastik og træ, som sammensættes med bindemiddel. Et hegn af komposit er altså et miljørigtigt produkt, som du uden dårlig samvittighed kan sætte op i din have.
Med det øget fokus på miljøet og bæredygtighed er kompositløsninger blevet ekstra populære. Men er hegnet ikke lavet ordenligt, kan det hurtigt se sjusket og rodet ud. Det er derfor pengene værd at få hjælp til at lave et professionelt komposithegn af HOVENDALS ApS, så du kan nyde synet af et smukt, lige og opmålt hegn i haven.
Er du i tvivl om, hvorvidt komposithegn er det rigtige for dig, så kan du altid kontakte os for flere informationer; hvordan vi laver hegnet eller andre spørgsmål. Vi tilbyder også at komme ud til dig med vareprøver, så du får muligheden for at vælge det komposithegn, der passer bedst til dine ønsker
Har du brug for en kompositlåge til dit nye hegn, så speciallaver vi også dem.
Sådan vedligeholder du komposithegn
Det er utroligt nemt at vedligeholde et komposithegn, og netop af den grund er det blevet utroligt populært hos mange danskere både hos private og inden for erhverv. Du slipper nemlig for at stå med malerpenslen år efter år for at holde træet mættet og flot. Det eneste komposithegn kræver er en vask af brædderne, så skidt og snavs ikke sætter sig alt for godt fast.
Sørger du for at vaske komposithegnet ned, når det bliver mere mat og støvet, så kan du holde det så pænt som nyt år efter år. Hvis du vasker hegnet ned med jævne mellemrum, vil en skylning med rent vand kunne holde det værste skidt nede, så en rengøring kun er nødvendigt sjældent.